I gamle dage var vævning af klæde en aktivitet, som foregik ude på de enkelte gårde, hvor man havde får, der leverede uld, og dyrkede hør, som kunne præpareres, så det kunne væves til klæde. Vævningen var en nødvendighed for at få tøj på kroppen og et håndværks, som alle husmødre og piger på gården lærte.

I dag er vævning snarere en kunstart. Også i fortiden var der vævearbejder, som faldt ind under kategorien kunst, og vi kan i dag nyde smukke gobeliner, når vi besøger gamle slotte, herskabsboliger og museer rundt omkring i verden. Gobelinerne tjente flere formål. De fortalte ofte en historie om de personer, der ejede dem – heltehistorier, som skulle fremhæve og understøtte personernes magt og status, Man kunne sige, at gobelinerne var en form for Familietapeter.dk; de fortalte historien om den familie, der boede på stedet, men tjente også til at skabe hygge og god stemning i rummene, sådan som tapeter gør det i dag. Dertil kommer, at gobelinerne var med til at skabe lunhed i rummene – datidens boliger var kolde og klamme, og en vævet gobelin var med til at holde på den varme, som de få kaminer trods alt frembragte.

Besøg vævningens kunst verden rundt

I dag er det muligt at bese vævekunst over hele verden. Der er mange

museer med tekstil på tapetet over hele verden – her i Danmark kan man eksempelvis besøge Designmuseum Danmark i Bredgade i København. Men også mange lokale museer har vævekunst på tapetet, om man så må sige.

Vil man ud i verden og er interesseret i vævningens kunst, er det svært at komme udenom den franske by Aubusson, som ligger idet sydvestlige Frankrig ved floden Creuse i egnen omkring Limoges. Aubusson har historisk set været en vævecentrum i Europa, og på Musée de la tapisserie d’Aubussson finder man udstillinger, der fortæller om vævekunsten, som den er blevet udøvet her og i verden i øvrigt. Det er en stor oplevelse at se, hvorledes vævekunsten formidles på dette enestående museum, som ligesom hele området ganske afgjort er et besøg værd.

Et andet europæisk center for vævning er England, hvor tekstilindustrien var en af de første industrier, som for alvor blev udviklet under den industrielle revolution i 1800-tallet. Talrige romaner foregår på tekstilfabrikkerne, hvor også børns arbejdskraft blev udnyttet for at skabe profit i denne nye industri. Vil man se mere om den engelske klædeproduktion, kan man blandt andet besøge Birmingham Museums and Art Galleri, hvor vævekunsten bliver formidlet.

Klæde var også et centralt produkt i Østen, og blandt Indien var kendt for sine smukke klæder. På Calico Museum of Textiles i byen Ahmedabad, som ligger i det nordvestlige Indien stik nord for Mumbai, kan man både få indsigt i de forskellige teknikker, som blev brugt til klædeproduktion, men også i de mange forskellige typer af klæde, som ikke mindst Indien var leveringsdygtig i.