I riddersalen på Rosenborg Slot hænger Rosenborg-tapeterne, som er en serie på 12 vævede gobeliner. Det var kong Christian V, som i 1600-tallet bestil

I riddersalen på Rosenborg Slot hænger Rosenborg-tapeterne, som er en serie på 12 vævede gobeliner. Det var kong Christian V, som i 1600-tallet bestilte gobelinene, der viser kongens sejre i Skånske Krig (1675-1679). Rosenborg-tapeterne blev udført af den flamske tapetvæver Berent van der Eichen i årene 1685-1693. Eichen, der blev født i de Spanske Nederlande (Belgien), var aktiv som tapetvæver i Danmark i slutningen af 1600-tallet.

Kong Christian V kontaktede Eichen, som først indleverede tre prøvestykker med Alexander den Stores historie, og derefter gav kongen ham ansvaret for at vævningen af de 12 store Rosenborg-tapeter. Godt halvdelen af Rosenborg-tapeterne er portrætter af Christian V med krigstrofæer og rigsvåbenet omgivet af Elefantordenen og Dannebrogordenen. De øvrige Rosenborg-tapeter skildrer kampe og sejre i Skånske Krig, og det foregår både til lands og til vands. Eichen fandt sin inspiration til Rosenborg-tapeterne ved at kigge på tapet-serien L´Histoire du Roi, udført for den franske konge Ludvig 14. samt en tapetserie, der viser slaget ved Solebay, og om hænger på Hampton Court i England.

Fra 1928 – 1999 hang Rosenborg-tapeterne i riddersalen på Christiansborg Slot, hvorefter de blev overflyttet til Rosenborg Slot, og her kan man den dag i dag gå ind og beundre dem.