Hvis du har vævning som hobby, har du måske vist så meget talent, at du kan gøre vævekunst til din levevej og måske skabe dit eget galleri med dine vævede motiver.
Du kan skabe en smuk ramme for din udstilling ved at udsmykke dine lokaler med plakater og motiver fra Posterton – du kan vælge netop den stil og de genrer, som passer til dine vævede motiver.
Ofte kan det være nødvendigt at skabe et bredere grundlag for at drive et galleri end alene at sælge én type kunst og kunsthåndværk. Derfor kan det være en idé at etablere et fælles galleri sammen med andre kunstnere og kunsthåndværkere. Det vil give jer mulighed for at lave fælles udstillinger og skabe et miljø, hvor kunderne kan finde en bredere vifte af kunst, som de kan bruge i deres indretning af deres hjem. Et fælles galleri betyder også, at I kan have længere åbningstider og dermed skabe et bredere kundefundament, fordi I ikke alle behøver at være til stede hele tiden.
I Vestsjælland ligger en anden form for fællesskab, nemlig Vævernes hus, som både fungerer som arbejdende værksted, museum og galleri. Her har man også beskæftiget sig med vævning ud fra et historisk perspektiv – blandt andet ved flere såkaldte vævefestivaller, hvor man har fokuseret på enkelt-kunstnere, kvindernes rolle i vævningen før i tiden og vævning i forbindelse med industrialiseringen.
Vævernes Hus åbnede i 2016 og har til huse på Kattrup Gods, hvor de skiftende udstillinger i galleriet kan ses. Måske kan du bruge det interessante sted som inspiration til dit eget galleri, hvad enten du åbner det alene eller vælger at gå sammen med andre kunstnere og kunsthåndværkere om det.
Vævning har for mange et lidt nostalgisk skær over sig, fordi vævekunsten trækker tråde tilbage til tiden før alting blev industrialiseret og moderne. Ved håndvæven fremstiller man noget, der har oprindelighedens skær over sig, og samtidig kan den dygtige vævekunstner skabe motiver, der er helt oppe i tiden. Nogle moderne vævere væver også med andre materialer end uld eller hør og bruger for eksempel forskellige former for genbrugsmaterialer. Alt sammen noget, der kan være spændende at se på et galleri, hvor kreativiteten er i højsædet.
Er du ikke selv klar til at etablere dit eget galleri, så kan du finde inspiration og gode ideer ved at tage en ‘tour de galleri’ her i sommerferien. Der er gallerier med vævekunst spredt over hele landet, så uanset hvor du måtte holde sommerferie, har du gode muligheder for at se en spændende udstilling.